Workshops

Jacob Brix og Nanna Møller Mortensen

Workshoppen tager udgangspunk i, hvordan man kan anvende de præsenterede rammeværktøjer og med disse igangsætte interne analyser af eksisterende praksis. Formålet er, at igangsætte refleksion over, hvordan værktøjerne kan anvendes hjemme i egen organisation, og målet er, at deltagerne får en forståelse af, hvordan man kan igangsætte dialog rettet mod forandring af egen praksis, så det, der forventes fra politisk side kan realiseres i praksis.

Nanna Møller Mortensen er Offentlig ErhvervsPhD-stipendiat ved Aalborg Kommunes Ældre- Handicapforvaltning og Aalborg Universitet, Danmark. Som medlem af forskergruppen ’Capacity Building & Evaluation’ forsker hun i co-produktion og de nye roller som offentlige frontmedarbejdere tilskrives og tilskriver sig selv, når behovet for samskabelse med borgere indtræder i offentlige organisationer.

Jacob Brix er lektor i innovation og organisatorisk læring ved Aalborg Universitet, Danmark. Som medlem af forskergruppen ’Capacity Building & Evaluation’, forsker han i, hvordan organisationer og deres medlemmer opøver evnen til at skabe en balance mellem drifts- og innovationsaktiviteter i praksis, samtidig med at medarbejderne og ledelsen opøver evnen til at kunne varetage aktiviteter til at ’drifte’ og ’innovere’. Jacob er ErhvervsPhD og Ph.d. fra Aarhus Universitet, Danmark.

 

Dina von Heimbrug: Barnehagen som møteplass, brobygger og demokratisk arena i lokalsamfunnet.

Hva kan skje når barnehagen ikke bare betraktes som en oppvekstinstitusjon for barn, men som en møteplass for familier med potensial for å styrke gode fellesskaper og deltakelse i demokratiet? Dette spørsmålet er utgangspunktet for workshopen, som vil beskrive erfaringer og resultater fra et aksjonsforskningsprosjekt i Levanger kommune (offentlig PhD). Prosjektet anvender relasjonell velferd som et perspektiv på å jobbe med forandring, forsterkning og forbedring av sosial inkludering og fellesskaper blant familier med barn i barnehage. Tre barnehager har gjennom prosjektet eksperimentert med samskaping av inkludering og fellesskaper i samarbeid med foreldre, lokalsamfunn, administrasjon og politikere i kommunen. I prosessen har alle disse aktørene bidratt som medforskere, der vi har brukt reflekterende team som metode for å planlegge og evaluere aksjonene vi har eksperimentert med.

Gjennom denne workshopen inviteres deltakere til å reflektere over prosjektet og presenterte funn. Deltakerne inviteres inn i en dialog om hvordan barnehager kan videreutvikles som en arena for relasjonell ansvarlighet og sosial rettferdighet, og som en portåpner for inkluderende fellesskaper og samfunnsdeltakelse.

 

Mathias Bruhn Loman og Pernille Randrup-Thomsen: Opgang til Opgang – en relationel beskæftigelsesindsats med familiefokus 

Workshoppen handler om et stort fireårigt projekt, Opgang til Opgang, der finder sted i Gellerup i Aarhus, som er et af Danmarks største og mest udsatte boligområder. Her arbejder 10 fuldtidsmedarbejdere med vidt forskellig faglig baggrund – og hentet ind fra 5 forskellige kommunale forvaltninger – med en ny tværfaglig og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats, der er stærkt inspireret af relationel velfærd og som bl.a. har fokus på hele familien, når langtidsledige forældre skal i arbejde. Teamet arbejder tæt sammen med 60 familier (i alt ca. 300 børn og voksne) med henblik på at øge deres tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked og forbedre deres trivsel, sundhed, netværk; alt sammen ved at tage udgangspunkt i familiernes egne ønsker, behov og prioriteringer og ved at understøtte at der skabes nye positive forbindelser til både virksomheder, civilsamfund og nære relationer omkring dem. På workshoppen diskuterer vi bl.a. hvordan principperne for relationel velfærd kan omsættes i en dansk/nordisk kontekst og kobles med et stærkt beskæftigelsesperspektiv og et bredt kommunalt myndighedsansvar.

Pernille Randrup-Thomsen, Teamleder i Opgang til Opgang. Jeg er oprindeligt uddannet Socialrådgiver, og efter ca. 10 år som sagsbehandler blev jeg i 1999 afdelingsleder i Jobcenter Aarhus. Siden februar 2019 har jeg været Afdelingsleder i Projekt Opgang Til Opgang. Jeg er optaget af hvordan vi via en tværfaglig koordineret relationel indsats kan skabe nogle mere bæredygtige løsninger i familierne både i.f.t. arbejde og uddannelse og i.f.t. trivsel. Herunder er jeg særligt optaget af arbejdets betydning i forskellige faglige kontekster samt betydningen af at indgå i fællesskaber.

Mathias Bruhn Lohmann, Konsulent i Socialt Udviklingscenter SUS, er konsulent og projektleder i Socialt Udviklingscenter SUS, som er et almennyttigt, non-profit projekthus, der i samarbejde med danske kommuner, fonde og organisationer designer og gennemfører udviklings- og innovationsprojekter til gavn for sårbare og udsatte mennesker i Danmark. Mathias er uddannet cand.scient.soc fra Københavns Universitet og har arbejdet i SUS siden 2013. Mathias har i flere år arbejdet med en række nyskabende beskæftigelsesprojekter, der med inspiration fra bl.a. relationel velfærd giver borgerne mulighed for selv at bestemme, hvad de har brug for hjælp og støtte til – samtidig med at systemet tilbyder en service, der er langt mere relationel, helhedsorienteret og risikovillig.

 

Tonie Rasmussen og Silla Marie Mørch Sievers: Udviklingssporet – ”Lad os nu bare lytte på, hvad de gerne vil.”

I Rudersdal Kommune har vi skiftet spor i det tværgående samarbejde omkring unge, familier og borgere med sager på flere områder, vi kalder det ’Udviklingssporet’. Udviklingssporet arbejder i to dimensioner nemlig med at sikre, at indsatser tager udgangspunkt i borgerens egne drømme, håb og mål, og at koordineringsarbejdet skal påhvile kommunen, ikke borgeren. Samtidig har modellen fokus på inddragelse af borgerens netværk og muligheder i civilsamfundet og fritidsliv.

I workshoppen vil vi præsentere den konkrete model og metoderne, samt de første erfaringer fra både borgere og medarbejdere med at arbejde på denne måde.

Tonie Rasmussen, fagkonsulent Rudersdal Kommune

Silla Marie Mørch Sievers, projektkoordinator Rudersdal Kommune

 

Mie Leer og Maja Hørby Schou: Når borgeren selv sætter retningen gennem Åben Dialog – Praksisfortællinger fra socialpsykiatrien i Aarhus.

I Åben Dialog arbejder vi dialogisk, reflekterende og netværksorienteret i mødet med den enkelte borger og dennes private og professionelle netværk på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser. Vi arbejder ud fra forståelsen af, at det enkelte menneskes muligheder for forandringer og løsninger i livet skabes i den sociale kontekst og ikke kun hos det enkelte individ. Sammen med borgeren og dennes netværk udforsker vi de forskellige perspektiver, der er i spil. Vi arbejder for at skabe nye forståelser for det, der er svært, samt at finde ressourcer i netværket.

I workshoppen deler vi vores praksiserfaringer med at lade borgeren selv sætte dagsordenen for egen behandling gennem ligeværdige dialoger og inddragelse af selvvalgt netværk.

Maja Hørby Schou arbejder som peermedarbejder i psykiatrisk regi. Maja har 10 års personlig erfaring med Psykiatrien og bor på kommunalt botilbud, hvorfra hun har et borgerperspektiv som understøtter hendes arbejdet med Åben Dialog.

Mie Leer er udviklingskonsulent og uddannelsesleder på Åben Dialog uddannelsen i Aarhus. Mie arbejder med uddannelse, afholdelse og implementering af Åben Dialog i socialpsykiatrien i Aarhus kommune.

 

Kristin BirkelandVaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede

Kristin Birkeland vil i denne workshop gå i dybden med en case fra Sager der Samler, hvor to socialpædagoger har taget initiativ til at gå helt nye veje i skabelsen af velfærd for nogle af de mest marginaliserede borgere i vores samfund. Sammen med tre udviklingshæmmede startede de et Vaskeri i fællesvaskeriet i en boligforening i Brabrand uden for Aarhus. Borgmesteren kalder det ”en blanding af et godt gedigent stykke civil ulydighed og løsningen af et samfundsproblem.” Og direktøren for boligforeningen beskriver det, som ”en simpel måde at lave et brud med det paradigme, at vi skal være uafhængige.” Vaskeriet er en helt særlig case fordi den skaber bemærkelsesværdige resultater, er præmieret flere gange, er økonomisk bæredygtig, er beskrevet gennem et forskningsprojekt og har været omdrejningspunktet for læringsmøder mellem boligforening, fagforening, pædagoguddannelsen, pårørendeforening og kommunen. Kristin vil sammen med deltagerne reflektere over læringen fra Vaskeriet og potentialet herfra i udviklingen af ny velfærd.

Kristin Birkeland, medstifter af Sager der Samler

 

Anne Mølholm: Sundhed skaber vi sammen

Hvordan kan patienter indgå i et ligeværdigt samarbejde med ledere og fagpersoner, når det handler om at forbedre patientforløb på tværs af hospital, kommuner og praktiserende læger?

Region Nordjylland (DK) arbejder ud fra en samskabende tilgang til udviklingsarbejde, hvor borgerne er:

  • Med fra start til slut
  • Med til at identificere problemstillinger og finde løsninger
  • En del af løsningen
  • Med til at gennemføre løsningen
  • Med til at skabe læring i sundhedsvæsenet og hos sig selv.

Workshoppen præsenterer praksisnære eksempler på samskabelse i sundhedsvæsnet.

Anne Mølholm, Ph.D. og konsulent i Region Nordjylland igennem 11 år, (DK). Anne har skrevet håndbogen: ”Sundhed skaber vi sammen” og vandt Året Borgerinddragende initiativ i 2018.

 

Trude Senneseth: “SAMSKAPING I VEST” for felles løsninger på samfunnsutfordring

Manglende samordning og samarbeid er kostbart for innbyggernes helse og mestring, for medarbeidernes motivasjon og tilfredshet, og for organisasjonenes mulighet til å levere på kvalitet og effektivitet. Innbyggere, pasienter og pårørende i vårt område melder om samme utfordringer som i resten av landet; for høy terskel for å få hjelp, og barrierer og gap mellom tjenester som hinder helhetlige tjenester når pasienten trenger det.

BEHOV FOR INNOVASJON I HELSETJENESTENE – på tvers av nivå!

Kommunene Askøy og Øygarden, og Øyane Distrisktpsykiatriske senter (DPS) i Helse Bergen, samarbeidet for å felles innsats for innovasjon i tjenestene gjennom Samskaping i Vest. Vi bereder grunnen for vårt lokale Helsefellesskap.  Vi vil fortelle og viser smakebiter fra hva vi har gjort i SAMSKAPING I VEST for bedre forståelse av felles oppgave, felles muligheter og felles ansvar mellom tjenestenivå. VIS innovasjon blir med og demonstrerer hvordan de har bistått oss i innovasjonsarbeid.

HAR DU IDEER OG ERFARING SOM KAN BIDRA TIL AT VI LYKKES? – kom og del!

Vi er ikke i mål, ennå. Vi håper mange vil komme og delta på workshop med oss, bli inspirert, dele av egne erfaringer og skape sammen med oss. Vi vil bli skikkelig god på samhandling, og lykkes med å gi verdifulle og sammenhengende helse- og velferdstjenester til innbyggerne våre! Da trenger vi samspill og innspill; kom og delta. Sammen blir vi sterkere og klokere!

Trude Senneseth, Programansvarlig for Samskaping i Vest, Øyane DPS, Helse Bergen

Therese Helgesen, leder, Rus og psykisk helse, Øygarden kommune

Ine Sture, leder, Rus og psykisk helse, Askøy kommune

Liv Åse Dybdal, klinikkdirektør, Øyane DPS, Helse Bergen

Kari Øritsland, Leder, Utfordringsdrevet innovasjon, VIS

 

Carsten Hornstrup: Relationel kapacitet og relationel velfærd

Sammenhængende velfærdsløsninger stiller store krav til de professionelles evner til at blande de forskellige faglige perspektiver, i en stærk cocktail, der kan hjælpe borgerne med at håndtere deres problemer. På samme måde stiller det store krav til ledelse, hvis de professionelle skal lykkes. I præsentationen og på den efterfølgende workshop deler Carsten erfaringerne fra forsknings- og udviklingsarbejde i danske og norske kommuner. Her vil fokus være på hvordan vi kan forstå og udvikle samarbejdskæden mellem borgere og professionelle og de professionelle og deres ledere.

 

Pål Tangaard: Skolen som utviklingsaktør og arena for relasjonell velferd – prosessledelse som inngangsport.

Skolen, med lærerne i spissen, spiller en viktig rolle i (ut)danning av elever til framtidige arbeidsoppgaver og et samfunn som vi enda ikke vet hvordan vil se ut. Den nye læreplanen i skolen, fagfornyelsen, har valgt ut tre tverrfaglige tema for framtidens skole som skal gjennomsyre skoleløpet: demokrati/medborgerskap, bærekraftig utvikling og folkehelse/livsmestring. For å lykkes med å (ut)danne elever i disse temaene, blir det sentralt at både skoleeiere, skoleledere, lærere og elever klarer å legge til rette for samskapende relasjoner og praksiser der de trener på ferdigheter og holdninger gjennom skoleløpet. Prosessledelse er en form for ledelse som ledere, lærere og elever kan lære seg.

I dette verkstedet får du en kort introduksjon til kompleksiteten i oppgavene skolen og lærerne står overfor, deretter ser vi på hvordan skoleledere og lærere kan arbeide relasjonelt og innta en prosesslederrolle gjennom praktiske eksempler fra skolehverdagen.

Daniel Massie er i ferd med å avslutte sin PhD på BI innen strategisk ledelse, han tar utgangspunkt i forskning på relasjonell koordinering og har bidratt til å utvikle konseptet relasjonell kapasitet. Forskning tar for seg koordinering og samhandling omkring komplekse oppgaver, med spesielt fokus på helsesektoren, prosjektarbeid og byggenæringen.

Pål Tanggaard var medstifter av Lent i 2003 og jobber til daglig med å undervise om eller lede involverende og samskapende prosesser i offentlige og private virksomheter. Han har profesjonsstudiet i pedagogikk fra Universitetet i Oslo med spesialisering innen organisasjonslæring. Han er forfatter av følgende bøker:

  • Tanggaard, Pål (2016): Lær å lede gode prosesser og møter. Oslo, Kommuneforlaget.
  • Tanggaard, Pål (2018): Oppfølging av 10-FAKTOR. Metoder og verktøy. Oslo, Kommuneforlaget. (Om oppfølging av medarbeiderundersøkelser.)
  • Han holder nå på å skrive en bok om prosessledelse i skolen ifm fagfornyelsen (medforfatter Borghild Brekke).

 

Rasmus Rossel:

Kom og hør om konkrete anvendelser af relationel kapacitet og bliv bedre til at arbejde med dine opgaver, hvor flere er inde over.

Workshoppen har fokus på, hvordan ledere og medarbejdere kan blive endnu bedre til at samarbejde omkring de tværgående opgaver. Workshoppen indledes med et kort oplæg om erfaringer fra et projekt i Frederiksberg Kommune, hvor alle plejehjemsledere har arbejdet med relationel kapacitet, herunder før og efter analyser af den relationelle kapacitet.

Herefter arbejder vi med at skabe overblikket sammen omkring konkrete tværgående opgaver, I arbejder med. Til brug for dette, får deltagerne udviklet et oversigtsværktøj, hvor vi går i gang med at kortlægge de relevante aktører omkring en given tværgående opgave. Herfra ser vi på, hvem der samarbejder med hvem og måske også, hvem der med fordel i højere grad kunne samarbejde.

Efterfølgende arbejder vi med den oplevede samarbejdskvalitet i relationerne. Er de produktive? Eller er der et (måske stort) forbedringspotentiale. Vi ser på relationen fra de forskelle aktøres perspektiv og får efterhånden tegnet samarbejdsrelationerne op. Herefter arbejder vi med, hvordan vi kan styrke sammenhængskraften på tværs til gavn for opgaveløsningen, ledere og medarbejdere samt borgere og brugere.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til denne workshop, hvor I både får korte oplæg og selv kommer på banen med de opgaver, I gerne vil blive (endnu) bedre til at løse.

Rasmus Rossel er Chefkonsulent COK

Ottar Ness, NTNU

Jacob Storch, joint action

Ingebjørg Mæland

Venke Knutson, Skravlekopp

 

Birgit Valla: Relasjonell velferd i praksis
Hva innebærer det å gjøre relasjonell velferd i praksis? De viktigste endringene skjer i tjenestenes dagligliv, og når store og små beslutninger skal tas. Birgit Valla gir en detaljert beskrivelse av hva det innebærer å jobbe etter prinsippene for relasjonene velferd i en psykisk helsetjeneste, og hvordan dette ser ut i praksis.

Birgit Valla er utdannet psykolog, og er spesialist i klinisk psykologi. Hun har lang erfaring med å jobbe systematisk med tilbakemeldinger for å utvikle tjenester og terapeuter, både som kliniker og leder. Frem til september 2019 ledet hun Stangehjelpa i Stange kommune, en tjenestene som følger prinsippene for relasjonell velferd. Hun har skrevet artikler, kronikker og avisinnlegg. Hun er forfatter av boken Videre – Hvordan psykiske helsetjenester kan bli bedre

Start typing and press Enter to search